Hvad tror vi på?


 

Hvad er det vi er så passionerede omkring, og hvorfor?

 

For at gøre en lang historie kort, så er svaret.. Jesus. Vi tror, nej, vi er overbeviste om, at Jesus er Guds søn, og at han trådte ydmygt ned på denne beskidte jord for 2000 år siden og døde den værste død på korset, for at betale din og min retfærdige dom, men genopstod igen for at bevise hans sejr over syndens lænker. Han gik i døden for at vi kunne leve, og betalte den pris som vores synd ellers ville koste os, nemlig evig fortabelse. Kun igennem Jesu stedfortrædende død for

os kan vi blive genforenet med vores himmelske Far. Hvis vi blot vælger at tage imod denne gave, denne ubeskrivelige nåde, kan vi da se frem til en evighed sammen med vores skaber. Han ønsker i dag at give dig en mening med livet, fred som overgår enhver forstand, kraft som bryder med naturens love, fuldendt glæde som aldrig høre op og kærlighed som ingen ende har. Det eneste du skal gøre er at tro og tage imod.

 

 

 

 

Dette er budskabet, som har forvandlet vores liv og, for at gøre en lang historie kort, hvad vi tror på.

 

 

Du er mere end velkommen til at dykke med os ned og undersøge om det vi tror på er sandt, og hvad det betyder for os, på disse følgende sider.