Blog

 

Vidste du, at der i dag lever flere mennesker fanget i slaveri, end der nogensinde har gjort i verdenshistorien? 27.000.000 mennesker lever i dag under kummerlige forhold som sex-slaver og er frarøvet deres frihed.

Forleden havde vi i Skywalk besøg af Philip Hyldgaard, der til dagligt bor i Thessaloniki i Grækenland, hvor han leder den europæiske del af organisationen the A21 Campaign.

A21 beskæftiger sig med at bekæmpe nutidens form for slaveri, også kaldet Human Trafficking. Organisationen har et hjem, hvor de hjælper piger tilbage til livet, efter de er kommet ud af slaveriet. I hjemmet er der mulighed for at modtage medicinsk behandling, psykologhjælp, coaching, komplet makeover og meget mere – alt sammen er med til at hjælpe pigerne til at få et helt normalt liv igen. Derudover har organisationen advokater, der hjælper til i retssagerne, og de er med til at sørge for, at bagmændene får den straf, de har gjort sig fortjent til.

Alt dette og mere til var Philip rundt i Randers og fortælle om. Sammen med Philip besøgte vi Mariager Efterskole, Frydensberg Efterskole, C. La Cours skole og handelsskolen Traduim i Randers, hvor der blev solgt massere af A21’s ”Because”-armbånd, og i dag bliver der stadig snakket om Philips spændende foredrag på skolerne.

Derudover afholdt vi en awareness aften her i Skywalk, hvor Philip informerede skywalkerne om, hvad Human Trafficking er, og hvordan man kan hjælpe til med at bekæmpe det. Og lige netop spørgsmålet ”Jamen, hvad kan jeg gøre?” er sikkert et spørgsmål, der fylder rigtig meget i dit hoved lige nu – og jeg vil gerne svare tilbage med nogenlunde det samme spørgsmål; ”Ja, hvad kan du egentlig gøre?”. Som Philip selv siger, er der ubegrænsede muligheder for at hjælpe til, det handler om at være kreativ, og om at finde nye muligheder til, hvordan du kan sprede budskabet om hvor forfærdeligt, Human Trafficking er. Det primære problem er nemlig, at folk ikke kender til problematikken vedrørende Human Trafficking, og de er derfor ikke opmærksomme på, at det sker lige for næsen af dem – og ja, Human Trafficking eksisterer også i Danmark, desværre. I Skywalk kommer vi snart til at starte et A-team op i samarbejde med A21, hvor vi skal være med til at sætte fokus på Human Trafficking. Hvis du har lyst til at vide mere om Human Trafficking og A21’s store arbejde, kan du læse meget mere på deres hjemmeside, www.theA21campaign.org, og hvis du har lyst til at følge med i vores arbejde her i Skywalk, skal du også være mere end velkommen til det: eksempelvis vil vi samle penge ind til A21 gennem et fundraising løb, Løb for Livet, der løber af stablen i april 2015.

Og husk: Sammen kan vi gøre så meget mere!

Forventniger til denne sæson


Så er den nye sæson af Skywalk endelig skudt i gang og sikke da en opstart på det nye år vi har fået.

Vi startede ud til visionsdag med en hel fuld biografsal fyldt med unge mennesker, som var kommet for at blive klargjort og sat i gang til et nyt år. Det var en aften, hvor der blev talt om drømme, visioner og mål. En aften, hvor vi fik en mulighed for at se tilbage på alt det vilde Gud har gjort i de sidste par år gennem Skywalk og hvor vi sammen kunne se fremad i mod alt det som skal ske og som venter os, hvis vi bare griber det. Endvidere har vi haft opstart på Movement, SkyAcademy, Cellegrupper, Skywalk Classic og meget mere, så den nye sæson er nu for alvor i gang.

Vi er i stor forventning til denne sæson, faktisk tror vi på, at det bliver den bedste sæson indtil videre i Skywalks historie. Vi tror på, at der i år vil være mange unge som vil sige ja til Jesus og komme til tro på ham, vi tror på at dette er et år, hvor vi vil se endnu flere ledere blive trænet, vi tror på at dette bliver et år, hvor mange kommer til at vokse stærkt i deres relation med Jesus og vi tror på et år, hvor så mange liv bliver forvandlet, både spirituelt, emotionelt, fysisk mv.

Måden hvorpå det sker på, er at vi gør noget for det. Hvis mennesker i Randers skal opleve at Jesus ønsker en relation med dem og ønsker at frelse dem, så er vi nødt til at investere og bruge tid med mennesker, vi er nødt til at vise, at mennesker er ligeså vigtig for os, som de er for Gud. Du har aldrig set én i øjnene som faderen ikke elsker vanvittigt. Og så må vi være frimodige og turde invitere mennesker med til Skywalk og Cellegruppe, ved at sige ”Kom og Se”. Kom og se alt det som Gud gør og når vi tør være frimodige på den måde, så vil det bære frugt med sig (Heb. 10.35).

Så det her skal bare været et år, hvor vi har fokus på mennesker omkring os, hvor vi tør investere i dem, og sige til dem, der ikke kender Jesus, ”Kom og se”. Der er ingen tvivl om, at når denne sæson er færdig, står der så mange forvandlede menneskeliv, som aldrig bliver de samme igen pga. Guds komplet vanvittige kærlighed til dem.