Hvorfor kristendom?


 

Det hele står og falder på én begivenhed

 

På den forrige side, ’Findes Gud?’, ser vi at troen på en guddommelig skaber faktisk ikke er naiv eller for ignoranter, men faktisk er den mest rationelle forklaring på universets oprindelse. Men hvorfor er det vi tror på at lige præcis kristendommen er sand? Kan det ikke lige så godt være muslimerne eller hinduerne der har fat i den lange ende? Der findes mange tunge bøger på dette emne, men hvis man koger problemstillingen ned, ser vi at det hele afhænger af én historisk hændelse - Jesu genopstandelse. I Bibelen lærer vi, at Jesus døde på korset for vore synder, og genopstod fra

de døde, for at vise at han virkelig var Guds søn. Altså, hvis det er sandt, at Jesus genopstod fra de døde, er den eneste forklaring at han var Guds søn og dermed er hvad Han sagde sandt. Altså er kristendommens Gud den sande Gud. Men hvis genopstandelsen blot er en gammel myte, da kan vi kristne godt pakke sammen og tage hjem, for så er vores forkyndelse tom snak og vores tro til ingen nytte. Vi vil derfor gerne dele tre argumenter med dig, som har overbevist os så meget, at vi har valgt at give vores liv til denne Gud.

 

 

’... the evidence for the Resurrection of Jesus Christ is so overwhelming that it compels acceptance by proof which leaves absolutely no room for doubt.’

Sir Lionel Luckhoo
Anset som Englands største advokat nogensinde
Guniess rekord-holder med 245 vundne mordsager i streg

 

 

Den tomme grav

 

Den tomme grav

 

Jesu opstandelse er det bedste argument for den tomme grav

 

Flere forskellige faktorer indgår som beviser for, at Jesu grav på tredjedagen stod tom.

 

Postulatets testbarhed
Ét er, at hvis begravelsesberetningerne fra det Nye Testamente er præcise, så vidste jøder og kristne hvor Jesus lå begravet – og dermed gjorde det sagen testværdig, når vidner senere påstod at have set Jesus og hans fysiske krop i live efter hans død. Hvis hans døde krop stadig lå i graven kunne disse udtalelser let fejes af vejen. Langt de fleste historikere mener i dag, at Jesu død og gravsted er velattesteret.
Selve beretningen om den tomme grav mangler også tegn på legendeforekomster, og er i sig selv utroligt simpel. Hvis man sammenligner beretningen om den tomme grav i de tidligste historiske kilder (evangelierne) med nogle af de senere (fx fra De Apokryfe Skrifter) ser man tydeligt skellet mellem historiske beretninger og legendefortællinger.

 

Kvindernes opdagelse af graven
Derudover blev den tomme grav højst sandsynligt opdaget af kvinder, hvilket også øger evangeliernes troværdighed. Dette står klart når man tager to aspekter i betragtning vedrørende den jødiske kontekst: For det første tilhørte kvinderne en ret lav rang i den jødiske opfattelse – de blev anset som en form for andenrangsborgere i det første århundredes Palæstina. For det andet var kvinders vidnesbyrd og beretninger tæt på ikke at være gyldige i det jødiske retssamfund – i bedste fald var de andenrangsberetninger, og mænds vidnesbyrd var altid at foretrække frem for kvinders. Hvis evangeliernes forfattere opdigtede denne del af beretningen ville de ikke postulere kvinder som værende de første til at opdage den tomme grav – dette ville direkte skade deres sag. Altså tyder denne kendsgerning på, at det rent faktisk er en troværdig, historisk beretning vi har med at gøre.

 

Oppositionens medgivelse af den levende Jesus' autenticitet
Samtidens jøder påstod dengang i deres polemik imod de kristne, at de kristne havde sneget sig ind om natten og stjålet Jesu lig. Bemærk at de ikke benægter at graven stod tom, men at de forsøger at bortforklare kendsgerningens implikationer. De forsøgte sig ikke med andre indvendinger såsom, at disciplene må have været fulde da de tjekkede efter, eller at de havde kigget i den forkerte grav. Det bliver i sidste ende et spørgsmål om hvorvidt disciplene havde stjålet liget eller ej.

 

Men er der hold i dette modsvar fra jøderne? Deres hypotese mangler en del forklaringskraft på flere områder. Først og fremmest er det fuldstændigt uhåndgribeligt, som sagt tidligere, at de kristne i dette tilfælde skulle sætte kvinderne som de første til at opdage den tomme grav i deres 'opdigtede historie'. Det ville simpelthen ikke være en sådan historie de ville opfinde. Derudover, hvis de kristne skulle have opdigtet historien, så ville de højst sandsynligt have digtet den således at den var i mere rammende overensstemmelse med den generelle jødiske opfattelse af de gammeltestamentlige profetier. Her mangler hypotesen plausibilitet; som den nytestamentlige historiker N. T. Wright skriver: Hvis din yndlingsmessias fik sig selv korsfæstet, så ville du enten gå hjem eller skaffe dig en ny messias. Idéen om en død og genopstanden messias var på ingen måde forenelig med jødernes idé om messias.

 

Taget de efterfølgende historiske kendsgerninger i betragtning bliver det endnu mere usandsynligt at disciplene skulle have stjålet liget.

Tilsynekomster af Jesus

 

Post mortem tilsynekomster af Jesus

 

Hundredvis af almindelige mennesker så ham

 

En af de primære beviser for Jesu tilsynekomster efter hans død finder vi i 1. Korintherbrev kap. 15, hvor Paulus skriver til kirken i Korinth i Grækenland fra det område, som i dag er det vestlige Tyrkiet. I denne del af hans brev oplister han de vidner, som har bevidnet Jesus i live efter hans død og begravelse. Her beskriver han, hvordan Jesus først viste sig for Peter, derefter for hans disciple, derefter for over 500 mennesker på én gang – hvoraf mange af disse stadig var i live da Paulus skrev dette brev, selvom nogle få var døde – derefter viste han sig for Jakob, Jesu bror, så for alle apostlene, og til sidst viste han sig for Paulus selv. Denne liste med Jesu tilsynekomster tager vi udgangspunkt i her, siden de fleste af disse sandsynligvis kan henvises til mere detaljerede beretninger i evangelierne.

 

Tilsynekomsten overfor Peter
Jesu tilsynekomst overfor Peter beskrives i Lukasevangeliet kap. 24, hvor to af disciplene fra Emmaus vender tilbage til Jerusalem. De finder de 11 af Jesu disciple og siger: ”Herren er virkelig opstået, og han er set af Simon [Peter].” Så her har vi to uafhængige beretninger om det faktum at Jesus viste sig for Peter. Det er muligt at der også er en henvisning til dette i Markusevangeliet kap. 16. Stort set alle nytestamentlige historikere er enige om, at Peter oplevede denne tilsynekomst.

 

Tilsynekomsten overfor disciplene
Jesu tilsynekomst overfor de tolv disciple er det bedst attesterede i evangelierne. Her beskrives det i Lukasevangeliet og i Johannesevangeliet hvordan han viste sig for disciplene i det øverste rum. Derudover nævnes det også i Matthæusevangeliet at Jesus mødtes med disciplene på et bjerg ved Galilæa – der er her dog ikke tale om samme sted, så disse to begivenheder er separate. Men noget tyder på, at denne forekomst i Galilæa er den næste på listen, hvor Paulus beskriver at over 500 mennesker så Jesus på nært hold. I evangelierne er der ingen eksplicit beretning om dette – men givet antallet af mennesker må denne begivenhed nødvendigvis have fundet sted udendørs, og muligvis på en bjergside i Galilæa, hvor tusinder forinden havde flokkedes for at høre Jesus prædike inden korsfæstelsen. Det er også værd at bemærke, at Jesu tilsynekomst i Matthæusevangeliet er anderledes end de andre, i og med at alle andre tilsynekomster ikke var forventede og hvor det kom bag på disciplene. Tilsynekomsten i Matthæusevangeliet var forventet og planlagt; der står i slutningen af Matthæusevangeliet: ”Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne.” Det kunne meget vel være, at de tolv ikke var alene da de drog mod Galilæa og mødte Jesus på bjerget - aftalen blev kommunikeret til kvinder af engle tidligere i kap. 28, hvor de blev fortalt at de skulle fortælle disciplene at de skulle drage til Galilæa, hvor de ville se ham. Det virker ikke som om det har været hemmeligt, og kvinderne har højst sandsynligt været med. Derudover, da de mødtes med Jesus på bjerget står der, at de tilbedte ham, men nogle tvivlede – og her tyder det igen på en henvisning til en bredere gruppe af mennesker, som var sammen med disciplene på bjerget for at møde Jesus. Altså er det sandsynligt, at Matthæus-beretningen henviser til de over 500 vidner, som Paulus henviser til.

 

Tilsynekomsten overfor de 500
Derudover har vi et godt grundlag for at acceptere historiciteten af Jesu tilsynekomst overfor de 500, siden Paulus havde førstehåndskontakt med personerne. Dette var ikke bare en legendehistorie, som Paulus havde modtaget – han vidste, at nogle af dem var døde i mellemtiden, og han var klar over, at de fleste af dem stadig var i live på det tidspunkt hvor han skrev brevet til kirken i Korinth. I praksis siger han faktisk, at de stadig er der til at blive stillet spørgsmål, og folk kunne tale med vidnerne; han ville aldrig kunnet have opsat sådan en udfordring, hvis denne begivenhed ikke var sket.
Derefter siger han, at Jesus viste sig for Jakob, Jesu bror. Det er interessant at Paulus præcis nævner Jakob og Peter ved navn i sin liste, da det netop er disse to mænd han mødtes med i Jerusalem kort efter sin konvertering, hvor han var på en fakta-opdagelsestur. Der er imidlertid ikke nogen beretning i evangelierne som kan bekræfte at Jesus viste sig for sin bror Jakob, men dette behøver ikke at gøre sagen problematisk. Hverken Jakob eller nogle af Jesu andre brødre var tilsyneladende troende på Jesus i den periode han levede. Faktisk er der en beretning i en af evangelierne, hvor Jesu egne brødre forsøger at forråde ham, og overlevere ham til jøderne. Men vi ved også, at Jakob senere i den tidlige kirke blev en af lederne i kirken, og senere slået ihjel for hans tro på at Jesus var Guds Søn, og den ventede messias. Det er nærmest nødvendigt at forestille sig en Jesu tilsynekomst overfor Jakob for at forklare hans pludselige og urokkelige overbevisning.

 

Tilsynekomsten overfor Jakob og apostlene
Derefter nævner Paulus tilsynekomsten overfor alle apostle, men vi ved ikke bestemt hvilken gruppe dette refererer til – det tyder på at være en bredere gruppe end blot disciplene.

 

Tilsynekomsten overfor Paulus
Til sidst i passagen i Korintherbrevet fortæller Paulus så, at Jesus også viste sig for Paulus selv, og dette er igen en konvertering lige så bemærkelsesværdig som Jakobs. Saulus (som Paulus hed før hans konvertering) var en jødisk farisæer, en af den kristne kirkes tidligste forfølgere – han hadede det kristne kætteri, og gjorde alt i sin magt for at stoppe de kristnes fremgang. Han var rent faktisk ansvarlig for kristne mænd og kvinders dødsdomme, udelukkende pga. deres tro på Jesus Kristus. Men da blev det hele vendt på hovedet for denne mand, for på vej til Damaskus så han Jesus. Han vendte sig mod Ham og overgav resten af sit liv til Jesus. Dette er unægteligt attesteret i hans egne breve.

Disciplenes Tro

 

Oprindelsen af disciplenes tro

 

Ville du være villig til at dø for en løgn?

 

De oprindelige disciple kom pludseligt til den overbevisning at Jesus var genopstået, på trods af at de havde ethvert anlæg til det modsatte. Jøder havde ingen overbevisning om en død – og da slet ingen om en genopstanden – messias, og den jødiske tro om livet efter dette udelukkede genopstandelser før verdens ende. Ikke desto mindre blev de tidlige disciple af denne overbevisning, og bar denne overbevisning så stærkt at de var villige til at gå de mest grusomme rædsler i møde for deres tro.

 

N. T. Wright, en af de mest fremtrædende nytestamentlige historikere i dag, konkluderer: ”Dette er grunden til at jeg, som en historiker, ikke kan forklare den tidlige kristendoms opståelse med mindre Jesus genopstod, og efterlod en tom grav bag sig.”
Hvad er grunden til, at denne bevægelse af mennesker i midten af det første århundrede pludseligt opstod og markerede kristendommens eksplosive begyndelse? Alle historikere er enige om, at årsagen til denne kristne bevægelses fødsel i Palæstina er, at de første disciple pludseligt og oprigtigt blev af den overbevisning at Israels gud havde oprejst Jesus af Nazaret fra de døde. Nu kommer spørgsmålet så – hvorfra kommer denne afsides overbevisning?

 

Implikationerne af disciplenes jødiske baggrund
Det må forstås, som det også blev nævnt tidligere, at disciplenes jødiske baggrund ikke gav plads til forestillinger om en messias der skulle dø og genopstå, ej heller en messias i fredelig forstand. Det jødiske folk havde igennem store dele af deres tid i Israel været under besættelsesmagter, og havde dannet sig en forestilling om messias som den endelige Israels udfrier, som med magt ville sætte Guds folk fri. Derudover finder man i den jødiske tankegang og litteratur ingen paralleller til en genopstandelse før efter verdens ende – og dette var altid opfattelsen af en generel opstandelse af alle de retfærdige, og hele Israel til dommens dag. Jesu død på korset må også have rystet disciplene – korsfæstelse blev dengang set som en af de mest skamfulde og vanærende strafmetoder, og det var simpelthen uhørt, hvis ikke nærmest blasfemisk, at se på Jesus på korset som Israels messias, og overhovedet at sammenligne Jesus med de jødiske messianske forventninger. Det virker urealistisk at disciplene skulle have opdigtet denne historie om den opstandne Jesus givet den historiske kontekst. Men mest af alt, så bliver det umuligt at bortforklare deres påstande som simple opfindelser og løgne, siden de var villige til at gå syngende i den mest grusomme død for deres tro. Hvem vil gå i døden for en løgn

 

Hypoteser som ”disciplene stjal liget,” ”folk havde hallucinationer,” eller sågar at ”Jesus rent faktisk ikke døde” er i dag universelt afvist af den nutidige akademiske verden inden for nytestamentlig historie. Den simple forklaring er, at der nok ikke findes nogen plausibel naturlig forklaring på disse kendsgerninger.

 

 


 

Konklusion

 

Ud fra fastlæggelsen af de tre næsten universelt anerkendte kendsgerninger synes hypotesen ”Gud oprejste Jesus fra de døde” som værende den mest sandsynlige forklaring på disse, taget den historiske kontekst og vores forrige argumenter for Guds eksistens i betragtning. Hvis du vurderer, at denne case bare åbner op for en lille sandsynlighed for at Jesus var den han påstod han var, så bør du personligt undersøge sagen endnu mere. Du har intet at tabe, og bogstaveligt talt alt at vinde. Vi i Skywalk er også villige til at lytte til dine spørgsmål, og vil forsøge at vejlede dig efter bedste evne i din søgen efter svar på livets største spørgsmål.