Charity Cup '18


 

Charity Cup eksisterer for at danne netværk mellem

unge mennesker gennem fodbold og i fællesskab

hjælpe verdens svageste

 

 

Vores vision for Charity Cup '18

 

 

Med Charity Cup '18 ønsker vi at sætte endnu større fokus på vores by – Randers. Derfor har vi taget kontakt til Mødehjælpen i Randers og helt specifikt deres tilbud ’Huset’. 

 

"Huset er et omsorgs- og netværkstilbud til unge gravide og unge mødre, primært i alderen 17-25 år. Formålet med tilbuddet er at få etableret et netværk og få nogle gode kontakter. Vi ønsker at klæde mødrene på til deres nye tilværelse som mødre og familie. Dette foregår gennem undervisning, samtaler og erfaringsudveksling."

 

Adspurgt om, hvad der var særligt brug for hjælp til var det særligt legepladsen tilknyttet Huset, der kunne trænge til en ’en kærlig hånd og nye materialer, eks legetårn, sandkasse og gynger’. Med Charity Cup '18 ønsker vi derfor at samle penge ind til en ny legeplads. Vi håber at kunne dække alle udgifter ved Charity Cup gennem fonde, så alle penge modtaget gennem sponsorer, konkurrencer og tilmelding går direkte til en ny legeplads.

 

Ønsker du mere information om Mødrehjælpen og Huset, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

  

Hvad er Charity Cup?

 

 

Charity Cup er en årlig begivenhed, der sætter fokus på at skabe fællesskab igennem en tiltrækkende fodboldturnering, samt underholdende aktiviteter uden for banen. Aktiviteterne skal sætte fokus på at skabe smil og glæde hos mennesker, gennem venskabelig, men seriøs konkurrence. Vi ønsker at skabe et fællesskab, på tværs af forskelligheder, der er opmuntrende og attraktivt. Vi vil gerne bryde med nutidens konfliktfyldte hverdag, samt skabe fællesskab på tværs af forskelligheder.

 

 

   

 

Praktisk

 

 

Charity Cup ’18 afvikles lørdag d. 10. februar 2018 i Arena Randers. Der er check-in fra 12:30-13:00 og vi forventer at være færdige ca. 17:30.

 

For kun 300,- kroner er dit hold med i turneringen og har muligheden for - alt afhængig af evner og kampgejst - at vinde nogle af vores fantastiske præmier. Tidligere år har der været alt fra biografbilletter, burgermenuer og Faxe Kondi til fodbolde, sportstasker og Randers FC-biletter på spil.
 

Hvert hold skal bestå af mindst 4 og maksimalt 6 spillere, og vil som minimum skulle spille tre kampe.

 

Turneringen er begrænset til 32 hold og sidste år fik vi langt over 40 tilmeldinger, så skynd dig at tilmelde jer før det er for sent! Følg med på vores Facebook-side for løbende opdateringer.

  

 

    Dette spørgsmål skal besvares
    Dette spørgsmål skal besvares
    E-mailadressen skal være gyldig
    Dette spørgsmål skal besvares
    Dette spørgsmål skal besvares

 

 

Er der problemer med tilmelding eller lignende, så kontakt os på mail charitycup@skywalk.dk eller tlf. 41406371